OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

22-04-2020

 

Zoom, GDPR og datahåndtering


Corona-krisen har gjort videokonferencetjenesten Zoom til ”the only way” for mange. Det amerikanske tech-firma er pludseligt blevet en central del af mange menneskers hverdag globalt. Så det er naturligt, at mange nu også interesserer sig for, hvad der sker med deres data i forbindelse med Zoom.

 

Vi har samlet lidt inspiration, som man som klynge eller virksomhed kan forholde sig til.

 

Overordnet er der to aspekter at forholde sig til: et juridisk og et etisk. Den juridiske del af GDPR og datahåndtering handler om, hvad vi er forpligtet til i henhold til lovgivning. Det mere etiske aspekt går på de mere moralske overvejelser. Da den nye persondataforordning trådte i kraft i maj 2018, var det juraen, som var i fokus. Efterhånden som der er kommet mere ro omkring GDPR-emnet, så vinder også de mere etiske overvejelser frem – ikke blot i forhold til GDPR men i forhold til datahåndtering generelt.

 

I stedet for blot at dykke ned i alle de juridiske detaljer, så kan det at forholde sig til behov og interesser bag reglerne være en måde at forene det juridiske og det etiske aspekt. Behov, interesser eller moralen bag reglerne er også langt lettere at danne sig en mening om. Og i forhold til GDPR-krav er man godt på vej, når man kan dokumentere, at man tager den bagvedliggende morale alvorligt. Det handler ikke om os som klynge, virksomhed eller organisation. Det handler om, at vi skal passe på hinanden som privatpersoner. Det er private rettigheder, der er på spil.

 

Zoom og GDPR

Kari Zeni, som er ekspert på GDPR-overholdelse, er udnævnt som databeskyttelsesansvarlig (DPO) hos Zoom. Hun kan træffes på privacy@zoom.us.

 

Zoom har indgået databeskyttelsesaftaler med deres leverandører. De leverer derudover en databeskyttelsesaftale til Zoom kunder, der er forunderskrevet af Kari Zeni. Hent den her.

 

Zoom har vedlagt databehandleraftalen standardbestemmelser fra EU Kommissionen, som blev udformet ved en afgørelse af 5. februar 2010. Se her.

 

Zoom og datahåndtering

På Twitter og i det generelle mediebillede er det lige nu et hot emne, hvorvidt Zoom bruger en tilstrækkelig sikker form for kryptering. Flere lande er ude med restriktioner mod brug af Zoom. Det sætter også sine spor hos flere danske organisationer.

 

Med henblik på at være mere gennemsigtige har Zoom opdateret sin privatlivspolitik og har udviklet en cookiepolitik, der beskriver deres formål med brug af cookies.

 

Hvorvidt man kan stole på Zooms datahåndtering, er et tillidsspørgsmål, som kan tages op til debat i den enkelte organisation.

 

Klyngeorganisationer, der har brug for hjælp til, hvor der kan hentes yderligere oplysninger, er velkommen til at kontakte Betina Noe Favrholt på telefon 2896 8805.


Tilbage

Et stærkt team

Bolette er ejer og direktør i Navigators. Hun er uddannet civilingeniør med speciale i fiskeriteknologi, projektleder og mediator.

Charlotte er markedsføringsøkonom. Hun er specialist i databehandling og er analyseansvarlig i Navigators.

Betina har en baggrund som advokat og er jurist og projektchef hos Navigators.

Charlotte er cand.negot. i engelsk og er kommunikationsansvarlig og projektleder i Navigators.

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Havnen 66, 7620 Lemvig
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06