OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

30-11-2021

 

Projekt kortlægger danske faciliteter til test og demonstration


Igangværende projekt finansieret af Industriens Fond skal sikre overblik over danske testfaciliteter.

IDA, ATV, Dansk Industri og Dansk Metal er lige nu i gang med at etablere en digital database over danske test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter i et projekt, som er finansieret af Industriens Fond. Formålet er at styrke Danmark som førende testland og sikre danske virksomheder et overblik over og nem adgang til testfaciliteter til udvikling og innovation. Læs mere om projektet her: https://www.industriensfond.dk/Danmark-som-testland.

 

På den digitale platform vil det være muligt for fx virksomheder, klyngeorganisationer, universiteter og offentlige aktører at fremsøge alle test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, der er med i kortlægningen. Den digitale database forventes at blive offentliggjort i marts 2022.

 

Rambøll har ansvar for kortlægningen og udviklingen af databasen over de kommende måneder. For at den digitale database bliver relevant og af høj kvalitet er kortlægningen afhængig af, at der er mange aktører, der bidrager. Her kan klyngeorganisationerne bidrage med viden og netværk. Rambøll kontakter i øjeblikket klyngerne for input og med et spørgeskema. Hvis man har spørgsmål eller ønsker at få tilsendt spørgeskemaet, kan man kontakte Pernille Højgaard Thøgersen på PEHT@ramboll.com.


Tilbage

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Skolegade 26

7673 Harboøre
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06