Navigators indsamler og behandler data til det årlige performanceregnskab for klynger og innovationsnetværk i regi af Cluster Excellence Denmark.
Det årlige performanceregnskab opgør effekten af netværk og klyngers arbejde. Performanceregnskabet 2018 viser, at i 2017 deltog over 16.500 virksomheder i de danske klynger og innovationsnetværks aktiviteter. Heraf udviklede flere end 4.600 virksomheder nye ideer, som senere kan føre til innovation. Over 5.800 virksomheder fik tilført nye kompetencer og værktøjer, som markant forbedrer innovationsevnen. Flere end 2.300 virksomheder udviklede nye produkter, ydelser eller processer som følge af deres deltagelse i en klynge eller netværk.
Kernen i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde. Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med komplekse klynger og netværk samt yder sparring til deres bestyrelser og styregrupper. Vi yder projektledelse og fundraising.