OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

25-07-2019

 

Navigators fortsat med til at drive national supportfunktion for klynger og innovationsnetværk


Danish Clusters ApS har vundet kontrakten om at videreføre den nationale supportfunktion for danske innovationsnetværk og klynger, Cluster Excellence Denmark, indtil efteråret 2021. Danish Clusters ApS, som også driver Cluster Excellence Denmark i dag, er et samarbejde mellem Navigators og Analysekompagniet i København. 

 

I de kommende to år skal Cluster Excellence Denmark fortsætte med at supportere klynger og innovationsnetværk i alle dele af Danmark med professionalisering, kompetenceudvikling og internationalisering. Cluster Excellence Denmark skal også fortsat bistå innovationsnetværk og klynger med at foretage konsolideringer, der understøtter en forenkling af det danske klyngelandskab.

 

- Vi er rigtigt glade for, at vi får lov at fortsætte det gode samarbejde med de danske klynger og innovationsnetværk. Vi ser frem til at understøtte de forandringer, der vil ske på klyngeområdet i de kommende år, og at bidrage til, at klyngerne og innovationsnetværkene også fremadrettet sikrer innovationskraften og fornyelsen i dansk erhvervsliv og skaber vækst for de danske virksomheder. Vi har flere nye tiltag i støbeskeen, som vi glæder os til at præsentere , siger direktør Bolette van Ingen Bro.

 

Danish Clusters ApS har vundet kontrakten via et EU-udbud. Den nye kontrakt gælder for perioden 1. oktober 2019 – 30. september 2021, og beløbsrammen er på 8 millioner kroner over den toårige periode. Supportfunktionen finansieres ligeligt af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og Erhvervsstyrelsen.

 

Læs mere om Navigators og Cluster Excellence Denmark


Tilbage

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Skolegade 26

7673 Harboøre
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06