01-11-2017
Der er kommet syv nye arbejdspladser i Lemvig Kommune, efter Navigators har flyttet sit hovedkontor fra Nupark i Holstebro til Isværket i Lemvig.
Der opstår synergi, når forskellige virksomheder og mennesker bor under samme tag og deler faciliteter. Det er Nupark et godt eksempel på. Både medarbejdere i Navigators og direktør Bolette van Ingen Bro har været glade for at være en del af miljøet i Nupark og lejer også fortsat et skrivebord derude.
Men Bolette van Ingen Bro bor selv i Lemvig Kommune og vil gerne bakke op om Isværket. Derfor har hun valgt at flytte virksomheden til Lemvig:
- Det er et rigtig godt initiativ. Og det er nogle spændende lejere. Jeg er sikker på, vi sammen kan skabe et miljø, hvor vi kan sætte nye ting i gang, der kan være med til at udvikle området endnu mere.
Kig forbi Navigators' nye kontor på 1. sal på Isværket, Havnen 66 i Lemvig
Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.