OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre oplevelsen af sitet og indsamle statistik. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

13-12-2018

 

Internationale eksperter sætter dansk innovation under lup


Danmark skal være blandt de førende i verden til at omsætte ny viden til innovation og nye virksomheder. Et internationalt panel af eksperter skal gennemlyse det danske innovationssystem og komme med anbefalinger til, hvordan indsatsen kan forbedres. Direktør i Cluster Excellence Denmark, Bolette van Ingen Bro, er blandt deltagerne i ekspertpanelets danske følgegruppe.

 

Ekspertpanelet skal se på det samlede videnbaserede innovationssystem i Danmark og på den fødekæde, der går fra forskning til innovation i både etablerede og nye virksomheder. Målet er, at forskere, iværksættere og mere etablerede virksomheder får endnu bedre muligheder for at bruge og omsætte den viden, der bliver skabt på universiteter og øvrige videninstitutioner. Læs mere om ekspertpanelet

 

Bred skare af internationale eksperter

Panelet er udpeget af Europa-Kommissionen i samråd med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

 

Christian Ketels, cheføkonom i Boston Consulting Group, er udpeget som formand. Christian Ketels er ekspert inden for innovation og konkurrenceevne og leder Center for Makroøkonomi på BCG Henderson Institut. Se alle panelets medlemmer

 

Følgegruppe med klynge-islæt

Uddannelses- og forskningsministeren har ligeledes nedsat en dansk følgegruppe, som skal bidrage til det internationale ekspertpanels arbejde og indgå i løbende sparring med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Blandt de syv deltagere i følgegruppen er direktør i Cluster Excellence Denmark, Bolette van Ingen Bro. Se medlemmerne af følgegruppen

 

Det internationale ekspertpanel afgiver sine foreløbige anbefalinger i foråret 2019 og afrapporterer endeligt til uddannelses- og forskningsministeren i efteråret 2019.

 

Læs hele nyheden på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside


Tilbage

Om Navigators

Navigators udvikler og faciliterer nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller. Vi arbejder med klynger og netværk. Vi udarbejder kortlægninger og analyser. Vi vejleder om styring og certificering. Vores mission i Navigators er at navigere, motivere og få mennesker til at samarbejde.

Navigators

Skolegade 26

7673 Harboøre
info@navigators.dk

CVR-nr: 21 20 31 06